HJEMMEVÆRNET

Introduktion
Hjemmeværnet er en landsdækkende, militær organisation med cirka 50.000 frivillige medlemmer og knap 650 ansatte.

Hjemmeværnet indgår i totalforsvaret, der er Danmarks samlede beredskab. Dermed står hjemmeværnet til rådighed for at beskytte samfundet, dets borgere og dets værdier. Det lovmæssige grundlag udgøres af Hjemmeværnsloven.

Arbejdsopgaver
Hjemmeværnet støtter hæren, søværnet og flyvevåbnet. Eksempelvis ved at deltage i uddannelsen af soldater, der skal på internationale missioner, ved farvandsovervågning og ved bevogtningsopgaver.

Hjemmeværnet støtter det civile samfund ved bl.a. eftersøgninger til lands og til søs, i forureningsbekæmpelse, trafikregulering og under ekstreme situationer som oversvømmelse og snestorm.

Sådan bliver hjemmeværnet indsat
Myndigheder med behov for assistance kan rekvirere hjemmeværnet. Myndighederne kan f.eks. være politiet, Søværnets Operative Kommando, flyvevåbnet, Beredskabsstyrelsen eller en kommune.

Medlemmerne
Medlemmer af hjemmeværnet er frivillige og arbejder ulønnet. De modtager uniform og anden nødvendig udrustning. Medlemmerne udgør et bredt udsnit af befolkningen. Der er 50.000 medlemmer af hjemmeværnet. De 22.000 er i den aktive styrke med mindst 24 timers funktionsrelateret tjeneste hvert år. De øvrige medlemmer står til rådighed i reserven.

Medlemskab kræver uddannelse
Medlemmer af hjemmeværnet skal have den lovpligtige grunduddannelse, der svarer til hærens basisuddannelse, som værnepligtige gennemfører. Denne uddannelse omfatter også brand, redning og miljø samt hjælp til politiet. Derudover har hjemmeværnet en lang række specialuddannelser, der gør den frivillige i stand til at indgå i sin gruppe og varetage særlige funktioner. En del af uddannelserne gennemføres på Hjemmeværnsskolen, der har afdelinger i Nymindegab og på Slipshavn.

Optagelse i hjemmeværnet
For at blive medlem skal man være 18 år, være dansk statsborger (eller have haft fast ophold i Danmark i mindst fem år) og blive fundet egnet til tjeneste. Kvinder og mænd optages på lige vilkår. Læs mere om optagelse i hjemmeværnet.

Våben
Våben kan udleveres til aktive medlemmer af hjemmeværnet. Våben skal opbevares på en måde, der overholder en række regler og sikkerhedsforskrifter. Medlemmerne må ikke opbevare ammunition på deres bopæl.

Organisation
Hjemmeværnet er en myndighed under Forsvarsministeriet. Hjemmeværnskommandoen sikrer, at hjemmeværnet bliver styret efter de gældende love og retningslinier. Den følger nøje, hvad der sker i hjemmeværnet lokalt og sørger for at budgetter og de resultatkontrakter, der bliver indgået med Forsvarsministeriet, bliver overholdt. Kommandoen har den overordnede kontakt til ministerier, Rigspolitiet, Beredskabet og andre samarbejdspartnere. I en krisesituation kan nøglepersoner fra Hjemmeværnskommandoen tage plads i den nationale operative stab (NOST). Hjemmeværnskommandoen består af hjemmeværnsledelsen, der har en militær og en civil chef, samt en stab og andre støttefunktioner.

Opdelt i værnsgrene
Hærhjemmeværnet, herunder politihjemmeværnet. Marinehjemmeværnet Flyverhjemmeværnet Virksomhedshjemmeværnet der er knyttet til virksomheder inden for jernbane, postvæsen, telekommunikation og energiforsyning. De fire værnsgrene er repræsenteret i hele landet, der administrativt er delt op i regioner og distrikter. På Bornholm er alle værn samlet i en fælles organisation. Hjemmeværnet råder over 16 musikkorps.

Økonomi
Folketinget bestemmer de politiske og økonomiske rammer for hjemmeværnet gennem forsvarsforligene, der formelt hedder Aftale om forsvarets ordning. Omkostningerne på cirka 450 millioner kroner om året bevilges over finansloven.

Historisk baggrund
Efter den tyske besættelse af Danmark 1940-45 var der blandt modstandsfolk mistillid til mange politikere, der havde samarbejdet med Tyskland. Modstandsbevægelsen dannede i juni 1945 derfor hjemmeværnsforeninger som en slags forsikring mod, at landets styre kunne blive væltet ved et kup.

De mange våben, der i den turbulente tid var i omløb i modstandsgrupperne, bekymrede politikerne. Generalkommandoen udsendte derfor i september 1945 retningslinier for hjemmeværnsforeningerne. De fik i marts 1946 en landsledelse og startede bladet Hjemmeværn. Loven om at oprette et statsligt hjemmeværn blev vedtaget i juli 1948 og trådte i kraft i april 1949. Gennem de næste årtier udgør hjemmeværnet et frivilligt bidrag til det danske territorialforsvar. Med murens fald og opløsningen af Warszawapagten ændrer det danske forsvar, herunder hjemmeværnet, rolle. Med forsvarsforliget i 2004 indgår hjemmeværnet i totalforsvaret, det samlede beredskab.